Skanderborg får ny elektronikbutik
Bag butikken står 28-årige Taj Mondozay, der kom til Danmark som afghansk flygtning i 2001.
Denne gang i Skanderborg, skriver Århus Stiftstidende.
Taj Mondozay overtager Profil Optiks gamle lokaler ved siden af Bloms Butikker i Adelgade, og her vil han åbne en forretning med speciale i reparation af smartphones, iPads og tablets.
Butikken, der også vil sælge udstyr og reservedele, kommer til at hedde Mobilhuset.
Hans to øvrige forretninger, som har samme navn, ligger i Fredericia og Middelfart.
Taj Mondozay fortæller, at der ikke er nogen mobilfirmakæder i byen, og han mener derfor, at der er brug for sådan et tilbud til byens borgere.